Side:Niels Klims underjordiske reise.djvu/97

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
SIETTE KAPITEL.
Om Folkets Religion i Potu.

Religions-Systemet i Potu bestaaer kun i faa Kapitler, og deres hele Troesbekiendelse er ikke meget større end vore apostoliske Troesartikle. Under Straf, at forvises til Firmamentet, er det her forbudt at forklare de hellige Bøger, og vover Nogen at disputere om Guds Væsen og Egenskaber, Aandernes og Sielenes Natur, fordømmes han til at aarelades og sættes i Byens almindelige Hospital. Thi det er daarligt, sige de, at ville beskrive og definere det, hvori vor Forstand er ligesaa blind, som Natuglen i Solskin. De ere alle enige i at dyrke et høieste Væsen, hvis Almagt bhr skabt, og hvis Forsyn opholder alle Ting. Om Maaden, at dyrke dette Væsen paa, tillader man Enhver at tænke, som han vil; kun de, som aabenbar angribe den herskende Religion, straffes som offentlige Fredsforstyrrere. Jeg havde derfor fuldkommen Tænkefrihed her, og Ingen forfulgte mig for min Religions Skyld.