for den Anseelses Skyld, hvori de staae i Byen, kunde de tiltrække sig alle Kiøberne, og formedelst de Fordele, de da nyde i Staten, kunde de sælge deres Vare for ringere Priis. Dette see vi tidt i vor Verden, hvor Embedsmsend og de, som staae i offentlig Sold, berige sig i en Hast ved disse Midler, til andre Haandværksfolks og Kiøbmænds Skade.
Der er en nyttig Lov om Børneavlen, som meget befordrer Folkemængden. Denne forøger eller formindsker Frihederne og Fordelene i Staten efter Børnenes Antal. Saaledes fritages den, som er Fader til sex Børn, fra alle ordentlige og overordentlige Skatte. Derfor er Børneavl og talrig Afkom ikke mindre nyttig i denne Verden, end den er besværlig og skadelig paa vor Klode, hvor man pleier at lægge Kopskat paa Børnene.
Hos dem har Ingen to Embeder paa eengang; thi de troe, at endog det mindste Embede fordrer sin Mand. Derfor forvaltes Embederne — med vor Verdens Indbyggeres Tilladelse maa jeg sige det — bedre her, end hos os. Man holder saa nøie over denne Lov, at en Læge ikke befatter sig med hele Medicinen paa eengang, men lader sig nøie med at studere en eneste Sygdoms Natur, og en Musikus ikke lægger sig efter at spille paa mere end eet Instrument. Ganske anderledes er det i vor Verden, hvor disse forskiellige Embeder fornfnærme Menneskeligheden, giøre Folk knarvurne og forsømmelige i deres
