Kamre i Nærværelsen af mit, vaagnede ved denne Allarm, kom ind, hialp mig i Kampen mod den afskyelige Abe, og fik den endelig jaget paa Døren. Jeg hørte siden, at Fyrsten havde leet umaneerlig af denne Tildragelse. Men for ikke oftere at sættes blot for denne Ubehagelighed, befalede han, at jeg strax skulde klædes paa Underjordisk, og prydes med Grene. De europæiske Klæder, som jeg var kommet ned i, bleve mig altsaa fratagne, og for deres Usædvanligheds Skyld ophængte paa Kunstkammeret, med denne Overskrift:
Hillemænd! tænkte jeg ved denne Leilighed, hvad om Mæter Jens Andersen, Skræderen i Bergen, der har syet disse Klæder, fik at vide, at hans Arbeider hleve forvarte imellem andre Sieldenheder i det underjordiske Kunstkammer! Han vilde sikkerligen bryste sig, som en kalkunsk Hane, og slaae Spar-To baade til Borgemester og Byfoged.
Efter denne Hændelse fik jeg ikke Søvn i mine Øine hele Natten, indtil Solen stod op. Jeg stod op med den, og modtog min LØber-Bestalling.
Man gav mig strax utallige Ærender; jeg maatte løbe omkring til store og smaa Steeder, med Forordninger og aabne Breve; og kort sagt, jeg var et reent Perpetuum Mobile. Ved disse Omflakninger studeerte jeg omhyggeligere denne Nations Characteer, og opdagede hos de fleste Indbyggere en beundringsvserdig Artighed og Levemaade, forenet med ligesaa meg en
