Side:Niels Klims underjordiske reise.djvu/66

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

bleve vi paa Veien temmelig ofte antastede af endeel vilde Abekatter, der løb hist og her omkring, og i Særdeleshed sprang altid til og nappede mig, som de for Skabningens Skyld tog for en af deres Kammerater. Jeg kunde ikke undertrykke min Fortrydelse og Vrede herover, især da jeg saae, at denne Spøg gav Træerne Stof til Latter paa min Bekostning; thi jeg blev ført til Hoffet, efter Fyrstens Befaling, i samme Dragt, som jeg havde paa, da jeg kom ned paa Planeten, og med Baadshagen i den høire Haand, at han kunde see, hvordan Folk vare klædte paa vor Klode, og i hvilken Prydelse jeg var dumpet herned. Jeg ansaae det for en Lykke, at jeg havde faaet denne Baadshage med; thi den syntes at komme mig ret vel tilpas, for at bortjage de næsvise Abekatter, der i Skokketal stimlede til mig; men det hialp ikke meget, thi jo flete jeg drev paa Flugten med den, jo flere kom der igien, saa at jeg paa den hele Vei hvert Minut maatte holde mig færdig til Feltslag.