Side:Niels Klims underjordiske reise.djvu/45

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Hændelse havde faaet fat paa et fornuftigt Dyr af en ganske usædvanlig Skikkelse. Denne Beretning opvakte hans fyrstelige Høiheds Nysgierrighed. Han gav Byfogden Befaling, først at lade mig lære Landets Sprog, og derpaa at skikke mig til Hoflfet. Jeg fik altsaa en Sprogmester, ved hvis Underviisning jeg i en Tid af et halvt Aar bragte det saavidt, at jeg temmelig færdigen kunde snakke med Indbyggerne. Saasnart jeg havde læert de første Grunde i Sproget, kom atter en Befaling fra Hoffet, at man skulde gaae videre med min Underviisning, og indsætte mig i Byens Seminarium, hvis Karatti, eller Overhørere skulde undersøge mine Sielekræfter, og bedømme, i hvilken Videnskab jeg gav det bedste Haab til Fremgang. Alle disse Befalinger bleve paa det omhyggeligste fulgte. I den Tid, jeg opholdt mig ved Seminariet, sørgede man ikke mindre for mit Legems end for min Siels Dannelse, og i Besynderlighed giorde man sig megen Umage for at faae mig til at ligne et Træ saa meget som mueligt, til hvilken Ende de hæftede forlorne Grene til min Krop saa net, at det var en Lyst at see det.

Min Vert underholdt mig imidlertid hver Aften, naar jeg kom hiem fra Seminariet, med adskillige Samtaler, hvori han spurgte mig om alle Slags Ting. Han hørte mig med inderlig Fornøielse fortælle, hvad der var mødt mig paa min Nedreise; men Intet forundrede ham mere, end min Beskrivelse over vor Jordklode, og den af utallige Stierner vrimlende umaale-