Side:Niels Klims underjordiske reise.djvu/386

ABELINS TILLÆG.

Niels Klim levede indtil Aaret Sexten Hundrede Fem og Halvfemsindstyve. Hans ustraffelige Liv og gode Opførsel giorde ham elsket af Alle. Dog var Præsten ved Korskirken undertiden fortrydelig paa ham, for hans store Alvorligheds Skyld, hvilken han meente kom af Hovmod. Men jeg, som kiendte Mandens Tildragelser, undrede mig meget meer over den Beskedenhed, Ydmyghed og Taalmodighed, hvormed han, som havde været Monark over saa mange Riger, forrettede dette ringe Embede. Af Andre derimod, som ikke kiendte hans forunderlige Forvandling, kunde han ikke undgaae at mistænkes for Stolthed. Saa længe hans Kræfter tillod det, pleiede han ved visse Aarstider at stige op paa Bierget, og see stivt ned i den Hule, hvoraf han var opkommet. Hans Venner have bemærket, at han pleiede altid at gaae fra den med taarefulde Øine, og derpaa lukke sig inde i sit Studerekammer, for at være ene den hele Dag. Hans Kone har ogsaa bevidnet, at hun ofte har hørt ham snakke