Side:Niels Klims underjordiske reise.djvu/37

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

førte mig, stod Retfærdighed udhugget i Skikkelse af et Træ, der i een af sine Grene holdt en Vægtskaal. Den var bildet som en Jomfru, af et vigtigt og alvorligt Udseende, med giennemtrængende skarpe Blik, hvis Anstand hverken var modløs eller trodsende, men udmærkede sig ved en vis sørgelig Høitidelighed. Jeg sluttede med fuldkommen Vished heraf, at det var Raadhuset. Man førte mig ind paa Raadsalen, hvis Gulv var belagt med fiirkantede af forskiellig Farve glimrende Marmorstene. Jeg saae her en gylden Stol, lig et Dommersæde, hvorpaa et Træ sad ophøiet mellem tolv Assessorer, der i passende Orden sadde paa ligesaa mange lavere Stole, sex ved hver Side af Overdommeren. Overdommeren selv var et Palmetræ af middelmaadig Høide, men udmærkede sig mellem de andre Dommere ved Forskielligheden af sine Blade, der havde alle Slags Farver. Rundt omkring paa begge Sider stode fire og tyve Bysvende, af hvilke hver var udrustet med sex Øxer. Jeg kan ikke beskrive, hvilken Forfærdelse dette stridbare Syn indjog mig, da jeg sluttede deraf, at Nationen maatte være meget grusom og blodgierrig.

I det jeg traadte ind i Salen, stode alle Raadsherrerne op, og løftede deres Grene høit op i Veiret. efter hvilken Andagts-Ceremonie de atter satte sig ned. Saasnart dette var skeet, blev jeg stillet frem for Skrankerne midt imellem to Træer, hvis Stammer vare overtrukne med Faareskind. Jeg for-