det maatte være en meer end almindelig Person. Jeg opdagede virkelig strax efter, at det var Byfogden i Byen, og netop den, hvis Kone man paastod jeg var kommet for nær. Imidlertid blev jeg bragt op paa en Sal i samme Byfogeds Huus. Saasnart jeg var kommen ind, blev Døren slaaet i Laas efter mig og fast tilspærret, hvorudover jeg strax lykønskte mig som Medlem i Rasphuset. Denne Frygt blev endnu mere bestyrket ved tre vagthavende Træer, som jeg fik Øie paa uden for, hvoraf Enhver var bevæbnet med sex Øxer, een for hver Green; thi saa mange Grene, saa mange Arme, og saa mange Qviste, saa mange Fingre her. Jeg lagde Mærke til, at paa Toppen af Stammerne vare Hoveder anbragte, der meget lignede Menneskehoveder, og neden under, isteden for Rødder, to Been, men saa korte, at Skildpadder maatte kunne løbe om Kap med denne Planets Indbyggere. Det havde altsaa været mig en let Sag, hvis jeg ikke havde været fængslet, at undløbe, da det lod til, at jeg maatte kunne flyve i Sammenligning med disse Løbere.
Kort, for ikke længer at opholde mine nysgierrige Læsere, jeg indsaae nu tydeligen, at disse Træer ikke allene vare denne Klodes Beboere, men at de endog vare fornuftige Væsner; og jeg beundrede den Forskiellighed, Naturen fortryller med i sine mangfoldige Skabningers foranderlige Dannelse. Disse Træer ere ikke nær saa høie, som vores, de fleste overgaae ikke
