Side:Niels Klims underjordiske reise.djvu/154

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

 Vidtløftige Concerter udenad —
 Og Vandreren gik hen, og spiste, hvis han gad.

Men disse overordentlige Fordele giøre dog Indbyggerne slet ikke lykkeligere, end Andre. Thi da de ikke behøve at arbeide for deres Underholdning, hendøse de deres Liv i Lediggang, og plages af mangfoldige Sygdomme. Der gaae Orme og Forraadnelse i deres Legemer, og de Fleste døe før Tiden.

Dette Lands Beskaffenhed gav mig Anledning til adskillige philosophiske Betragtninger; iblandt andet faldt det mig ind, ved at betragte denne Nations Vilkaar, at Tienestefolk og Daglønnere i visse Maader ere meget lykkeligere end de, som aldrig have nødig at sørge for det daglige Brød, og derfor henfalde til Uvirksomhed og Vellyst.

 Den smager Intet, som er altid mast;
Trods alt hvad Kunsten kan anvende,
Er ved et Maaltid uden Ende
 Bestandig Ækkel sidste Ret.
Hver Vellyst, nydt bestandig, kieder,
Man væmmes ved al Jordens Lækkerheder,
 Naar Nydelsen ei stundom holder op —
 Og Sielen døer tilsidst i den nedbrudte Krop.

Heraf udspringe de mange nedrige Planer, de fortvivlede Foretagender og hyppige Selvmord, som gaae i Svang her. Thi den Overflødighed, hvori de bestandig leve, sløver al Sands for Livets finere Glæder, og avler i dets Sted hos alle Ækkel og Kiede til Livet. Saaledes fandt jeg, at dette Land, som jeg indbildte