Side:Niels Klims underjordiske reise.djvu/150

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

vel Frihed til at reise og handle overalt, men ikke til at bosætte sig nogensteds, hvilket heller ikke Landenes forskiellige og modsatte Beskaffenhed tillader; derfor ere alle de Fremmede, man møder, enten Vandrere eller Kiøbmænd.

De Provindser, som ligge nærmest omkring Potu, have alle næsten samme Naturbeskaffenhed, som dette Fyrstendom. Deres Indbyggere førte i forrige Tider blodige Krige med Potuanerne; nu derimod staae de enten i Forbund med dem, eller have underkastet sig deres milde Herredømme. Men saasnart man er kommen over det store Sund, som deler hele Kloden, saa at sige, i to Dele, seer man ganske nye Verdener, og nye, hos Potuanerne aldeles ubekiendte Dyr. Det Eneste, som alle Klodens Indbyggere have tilfælles, er Fornuften, Træskabningen og det samme Sprog. Af denne Aarsag er det slet ikke besværligt at reise, saa meget mindre, da Indbyggerne, formedelst den store Mængde fremmede Vandrere og Kiøbmsend, som reise igiennem Provindserne, ere vante til at see ganske forskiellige, dem selv aldeles ulige Skabninger.

Jeg har holdt for nødvendigt, at erindre Læserne om alt dette i Forveien, at de ikke skulde støde sig over min følgende Fortælling, og ansee den som en sædvanlig Skipper-Efterretning.

Det vilde blive for langt og kiedsommeligt, at opregne i historisk Orden, Stort og Smaat, hvad der mødte mig paa denne Reise. For at undgaae denne