Side:Niels Klims underjordiske reise.djvu/123

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
  • Fyrsten bør vedligeholde Enighed iblandt sine Undersaatter; dog kan det have sin Nytte, at han underholder en Slags Skinsyge imellem sine Raadsherrer, thi paa denne Maade kommer Sandheden ofte for Dagen: ofte faaer Dommeren nøiere Kundskab om Processen ved Advokaternes Trætte.
  • Fyrsten handler klogest, om han i alle vigtige Sager hører hele Raadets Mening. Men endnu sikkrere er det, at udspørge dem hver for sig, end Alle tillige i det forsamlede Raad. Thi i de almindelige Raadsforsamlinger, hvor Alle offentlig sige deres Mening, skeer det ofte, at Een henriver de Andre med sin Veltalenhed, og at Fyrsten i Stedet for Manges, faaer kun Eens Mening at høre.
  • Straffe ere ikke mindre nødvendige, end Belønninger. Hine hemme det Onde, ligesom disse befordre det Gode. Det er endog nødvendigt, at belønne en ond Mand, naar han har giort noget Godt, for at opmuntre Andre desto mere til at iagttage deres Pligter.
  • Den sunde Fornuft lærer, at man ved Befordringer til offentlige Embeder især maa see paa Personens Dueligbed. Thi Fromhed og Retskaffenhed ere vel den største Fortieneste, men man bedrages saa ofte ved Skinnet af disse Dyder, og bane de Veien til Embede, vil Enhver paatage sig deres Miner. Desuden kan man ikke med Vished