Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/87

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

de mænd, som kunne tæmme et træstykke eller fjæler saaledes, at den mand, som ikke er raskere tilfods end andre, naar han kun har sko paa fødderne eller bare fødder, — at han, saasnart han binder 7 eller 8 alen[1] lange fjæler under sine fødder, overvinder fugle i flugt eller de rappeste mynder i løb eller renen, som dog løber dobbelt saa hurtig som en hjort, thi der er en mængde mænd, som kan bruge sine ski saa godt, at han i et rend rammer med sit spyd 9 rener og bagefter endnu flere. Nu vil den ting tykkes utrolig og urimelig og underlig i alle de lande, hvor man ikke ved, med hvilken list eller kunst det kan ske, at fjælen kan tæmmes til saa stor hurtighed, at oppe paa fjeldene kan intet, som følger jorden, undgaa den mands løb og hurtighed, som har fjæler paa sine fødder, men saasnart han tager fjælerne af, da er han ikke raskere end andre mænd. Men paa andre steder, hvor folk ikke er vant til sligt, der vil der neppe findes saa rask en mand, at han ikke mister al raskhed, naar slige trær blir bundne til hans fødder. Nu vide vi disse ting tilvisse og have straks om vintrene, naar der er sne, leilighed til at se nok af de mænd, som kan den list eller kunst.»[2]

Skierne gjøres af træ og er i Norge som regel 3—4 tommer brede og omkring 8 fod lange, undertiden mere, undertiden mindre. De er flade og glatte paa undersiden. Fortil er de mere eller mindre opbøiede, undertiden ogsaa lidt i bagre ende. De fæstes til foden

ved en taa-strop, som

  1. Ifølge prof. Gust. Storm bruges alen overalt i «Kongespeilet» istedenfor fod.
  2. Professor Gustav Storm, Kristiania, har velvillig oversat det sted, som her er gjengivet. (Kongespeilet, Kristiania-udgaven, s. 19—20.) Kongespeilet blev forfattet omkring aar 1250 af en nordmand, som boede i det nordlige Namdalen, enten paa Vigten eller Nærø (Se Arkiv f. nord. Filologi I 205—9.)