Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/715

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

altsaa selve isen er tyndere, og trykket ovenfra altsaa mindre, saa orker den ikke længer at føre saa meget ned og maa følgelig stadig slippe fra sig grus og stene, som kommer til at afleire sig paa bunden af elveleiet, altsaa danne toppen af den underliggende ryg, og denne faar nødvendigvis en lagdannet bygning og kommer til at bestaa af materiale, som er slidt under vandets paavirkning og transport.

Naar saa engang bræen viger tilbage, vil disse grusrygge under elveløbene lades tilbage som aaser. At disse ikke altid kommer til at følge dalene, men ogsaa kan gaa tvers over dem, er naturligt nok; thi elven maa, som vi har seet, for en væsentlig del gaa parallel med isens bevægelse, og gaar denne over dale, vil elven naturligvis danne sig sit løb ned paa denne ene side over bunden og op paa den anden side, svarende til hvad enhver bæk eller kilde med underjordisk løb gjør. Aasen kommer følgelig i sin tid til at ligge i samme retning, om da ikke bræen under sin tilbagetrækning faar andre, mer lokale bevægelser og ødelægger aasen, hvilket selvfølgelig ofte har skeet.


Lufttryk.

Før jeg slutter denne korte omtale af ekspeditionens videnskabelige iagttagelser, skal jeg endnu nævne lufttryks- og vindforholdene i det indre.

Det synes, som om der over hele det indre gjennemgaaende hviler et forholdsvis høit lufttryk, og som om vindene nær kysterne har en fremtrædende tilbøielighed til at gaa fra det indre mod havet paa alle kanter. Høisletten synes at begunstige dannelsen af barometriske maxima og at være lidet skikket til som regel at tillade lufttryksminima eller storm-centrer at gaa tvers over landet, dog viser vore iagttagelser flere eksempler paa, at det indre kan paavirkes af lufttryksminima i Baffins-bugten, Davis-strædet og Danmarks-strædet. Vi iagttog desuden et eksempel paa, at et lufttryksminimum kan gaa tvers over høideryggen, idet et stormcentrum gik over os den 8de september (sml. kap. XIX). Dette maa, efter hvad prof. Mohn har underrettet mig om, have været et saakaldt sekundært lufttryksminimum, som har løst sig ud fra et hovedminimum, som nogle dage før befandt sig over Baffins-bugten.

I de dage, da vi forlod indlandsisen og kom ned paa det bare land paa vestkysten, iagttog vi en fuldstændig føhnlignende, tør og varm østlig eller sydøstlig vind. Denne kom følgelig ned fra indlandsisen eller fra de øvre luftlag over denne; men at den var kommen over isen helt fra østkysten, er efter det allerede anførte en umulighed, det maa følgelig have været en fugtig sjøvind, som er kommen ind over indlandsisen som sydvestlig vind længere syd, og som saa paa vanlig vis har bevæget sig over denne i en bue og atter er kommen til os som vind indefra fra de høiere luftlag eller sunket ned over randen af indlandsisen Heri ligger muligens ogsaa forklaringen paa mange af de bekjendte varme østlige vinde