trykket vilde holde tilveksten i ligevegt. Har nu den grønlandske indlandsis naaet denne høide?
Dette er ikke sandsynligt; thi før den naaede saa langt, maa en anden faktor have meldt sig og forhindret, at den kunde stige videre. Det er den smeltning, som maa fremkaldes paa dens undre side væsentlig paa grund af jordens indre varme.
Det er en kjendsgjerning, som ikke længere lader sig bestride, at jordens indre har sin egen varme, og at temperaturen stiger, efterhvert som man trænger dybere i jordskorpen. Men ligesaa sikkert, som dette er, ligesaa sikkert maa ogsaa det samme være tilfældet i en snebræ; thi i intet adskiller denne sig fra almindelige geologiske lag uden deri, at der er mer bevægelse i den, samt at den smelter ved en lavere temperatur end disse. Sneen og isen er slette varmeledere, og vi skulde af den grund, om de laa stille, kunne vente at finde en sterkere temperaturstigning der end hos andre geologiske lag. Nu kommer imidlertid det muligens til, at indlandsisens lag er saa nylig dannede og i saadan stadig bevægelse udad, at den indre jordvarme ikke har faaet tid til fuldstændig at gjennemtrænge dem.
Det er saaledes, saalænge vi ikke har undersøgt det, umuligt at beregne, i hvilken grad temperaturen stiger mod dybet i indlandsisen. Om vi imidlertid forudsætter, at stigningen er omtrent den samme som vanlig, og at overfladens aarstemperatur i det indre af landet er mellem ÷20 og ÷30 grader[1], saa skulde vi altsaa vente i et dyb af fra 700 til 1000 meter at finde en temperatur nær 0°, idet man ved boringer har ment at finde en gjennemsnitlig temperaturstigning af 1° C. for hver 33 m. Dels er imidlertid denne sidste bestemmelse altfor usikker, og dels er, som ovenfor seet, forholdene i selve bræmassen altfor lidet kjendte til, at denne eller nogen anden bestemmelse foreløbig kan tillægges noget værd; kun saa meget synes vi med sikkerhed at kunne sige, at i et vist dyb under sneens overnade maa der være en temperatur af 0°. Nu kan desuden erindres derom, at ved tryk bringes isens smeltepunkt ned paa lavere temperatur; der skal vistnok stort tryk til for at forandre smeltepunktet saa meget som en grad, men det kan dog komme til at spille nogen rolle.
I det dyb, hvor temperaturen er stegen til 0° eller rettere til isens smeltepunkt ved det tilstedeværende tryk, der er altsaa alle betingelser tilstede for isens smeltning; trænger vi dybere, skulde temperaturen stige, men er der fremdeles is, kan dette følgelig ikke ske, og varmen maa gaa med til smeltning af denne. Blot paa grund af jordens indre varme maa følgelig en smeltning gaa for sig paa isens underside; jo tykkere islaget er, desto tykkere maa følgelig ogsaa det lag, hvori dens temperatur staar paa
smeltepunktet, være, og desto sterkere maa
- ↑ For at finde den konstante aarstemperatur behøver man neppe at trænge meget dybt i snelaget.
