Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/709

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

side tages den fra de underliggende lag, med andre ord: en del af jord skorpens indre varme, som ifølge jordens stadige varmetab paa overfladen saa at sige altid er paa vandring indenfra udad, blir stanset og forbrugt her, og selve overfladen blir altsaa berøvet en del af den varme, den skulde faa indenfra. Nu er vistnok varmeledningen gjennem islag liden og gjennem de øverst liggende snelag endnu mindre, og det paa denne maade foraarsagede varmetab skulde saaledes paa overfladen bli mindre føleligt; men noget maa der dog bli.

Som det vil sees, maa alle de her fremhævede forholde virke sammen til at frembringe en kold overflade, og efter min mening maa de være nogenlunde tilstrækkelige til at forklare denne sneørkens forbausende lave temperatur[1].

Fugtighed og Nedbør. Med hensyn til fugtighed og nedbør fandt vi forhold, som man paa forhaand neppe skulde ventet. Luftens fugtighedsgrad var over den største del af indlandsisen overraskende høi, idet den for det meste befandtes at være mellem 90 og 100%. Det var kun nær vestkysten, at vi fandt den under 79%, men vi havde da vind af føhnartet karakter.

Det vil saaledes forstaaes, at om end luftens absolute fugtighed paa grund af den lave temperatur var liden, saa var den relative fugtighed meget høi. Dette er dog igrunden ikke mer, end det kunde ventes, da jo alle til indlandsisen kommende vinde maa komme fra havet, og den luft, de fører med sig, blir efterhaanden mer og mer afkjølet, jo længere den trænger ind. Som følge deraf maa der ogsaa forholdsvis ofte være nedbør. Under de 40 dage, isvandringen stod paa, havde vi 4 dage regn, 1 dag hagel og 11 dage sne. I det indre faldt denne mest i form af fin frostsne eller isnaale, som næsten daglig regnede ned fra en halvt gjennemsigtig luft, hvori solen endog hyppig kunde skimtes igjennem, og hvor der da næsten til stadighed dannedes solringe med bisole.


Hvilke kræfter hindrer indlandsisen fra at stige?

Naar vi nu sammenligner denne stadige nedbør med det tidligere omtalte forhold, at snemængden ikke formindskes ved smeltning paa overfladen, da maa det altsaa forholde sig saa, at enten tiltager den grønlandske indlandsis stadig i det indre, eller ogsaa er der andre faktorer, der virker tærende paa ismassen og ophæver

forøgelsen.

  1. For enkelte kunde det muligens se ud, som om fordampningen fra snefladen ogsaa i væsentlig grad maatte bidrage til at nedsætte temperaturen. Jeg mener dog, at fordampningen i den kolde temperatur maa være forsvindende, da luften over den, som vi har paavist, som regel er meget nær mættet med fugtighed, og der er hyppig nedbør.