de bergarter, som danner dets sider. Da enkelte af tertiærdannelserne er meget sene, de tilhører ialfald den seneste del af den miocene tid, og da disse lag endvidere er dækket af mægtige basaltlag, saa blir selve Vaigatets dannelse af meget ny dato, og vi kjender da neppe andre kræfter, som kan have dannet det, end netop skridjøklerne. Det er imidlertid et vældigt arbeide, som disse her har leveret. Da basaltlagene paa begge sider af sundet ligger i en høide af op til tusend og halvandet tusend meter eller endog mer, og da sundet selv er dybt, saa blir det altsaa en stenmasse af mindst et par tusend meters tykkelse, et par mils bredde og mer end 20 mils længde, som har fyldt sundet, og som er blevet bortført ved isens virksomhed.
En indflydelse af anden art synes et saa mægtigt isdække at maatte have paa underlaget, derved at det med sin store vegt trykker det ned. Herved har man ogsaa villet forklare den sænkning af landet siden før istiden, som man paa flere steder har ment at kunne paavise. Da fjeldunderlaget ialfald til en vis grad er elastisk, saa er det ikke urimeligt, at den stigning af landet, som har gaaet for sig efter istiden i Nord-Europa og Amerika saavelsom efter den tidligere større udbredelse af isen i Grønland, kan forklares derved, at landet har hævet sig, efterhvert som isen trak sig tilbage, og trykket blev mindre. At det virkelig maa forholde sig saa, synes kand. Andr. M. Hansens undersøgelser af strandlinjerne i Norge[1] at tyde hen paa, idet nemlig disse tydelig viser, at landet har steget sterkere mod det indre — hvor altsaa isdækket var tykkest og trykket størst — end ud mod havkanten; der synes endog at være et næsten konstant forhold mellem stigningen og afstanden fra den ydre kystlinje.
Dette kan muligens ogsaa, som Hansen mener, forklare terrassernes dannelse. Idet nemlig isens aftagen neppe kan antages at have gaaet jevnt for sig, saa kan heller ikke landet have hævet sig jevnt. Der har været perioder i de klimatiske forandringer, og der har sandsynligvis været tider, da bræmassen mindskede meget lidet eller endog voksede igjen; som følge deraf har landet holdt sig i nogenlunde konstant niveau. Under saadanne tider er terrasserne bleven dannede, og de er blevne større eller mindre alt efter tidernes varighed. Saa er der kommet perioder med aftagen af bræmassen og en tilsvarende sterk stigning af landet; under disse er terrassernes dannelse ialfald delvis blevet afbrudt.
For at faa et rigtigt indtryk af de store indlandsises indflydelse i denne henseende saavel som af deres gravende evne, bør det erindres, at den grønlandske er liden i forhold til dem, som dækkede Europa og Amerika, den er ogsaa nu liden i forhold til, hvad den var, dengang den fuldstændig dækkede Grønlands yderste
kystland.
- ↑ Disse undersøelser vil bli offentliggjorte i de næste hefter af Archiv for Mathematik og Naturvidenskab (bd. 14 og 15).
