og det ser ud, som disse pludselig skulde være naaede op paa en næsten horisontal flade. At en saadan ikke eksisterer, maa vi synes fuldt berettigede til at gaa ud ifra, endvidere maa vi antage, at lapperne har aflæst sit barometer rigtig nok, og at saaledes høiden, 1947 m., som de skulde have naaet, er noget nær paalidelig. Til forklaring af dette yderst besynderlige forhold staar der saaledes intet andet tilbage end den antagelse, at lapperne har i sterk grad overvurderet den af dem tilbagelagte strækning. Der er Ilden grund til at antage andet, end at stigningen indover har fulgt den samme cirkelperiferi, hvormed stigningen under Nordenskiölds egen færd falder saa forbausende godt sammen. Efter dette skulde den af lapperne naaede høide (1947 m.) ligge omtrent 70 kilometer indenfor Nordenskiölds inderste teltplads og ikke 220 kilometer, saaledes som den efter deres eget opgivende skulde gjøre. Herved faar man ogsaa en afstand, som det er rimeligt, at de kan have tilbagelagt paa sine ski paa det daarlige skiføre, som den fine, løse foksne i Grønlands indre frembyder. At den af dem opgivne afstand er paa saadant føre meget nær en umulighed, vil enhver erfaren skiløber vide. Hvor let det er at overvurdere afstandene paa Grønlands indlandsis, har vi forøvrig fra vor ekspedition god erfaring om, idet vi ofte anslog den tilbagelagte afstand til mere end det dobbelte af det, den i virkeligheden var.
Saafremt indlandsisen hvælver sig tvers over landet paa dette sted efter den samme cirkelperiferi, som Nordenskiölds stigning antyder, da vil dens høide paa midten ikke være mere end 2360 m., altsaa lavere end den af os fundne høide.
Pearys angivelser angaaende afstande og høider er desværre mangelfulde; men saavidt der kan sluttes af hans og Maigaards beretninger, synes stigningen under den største del af deres færd (den foretoges paa omtrent 691⁄2 n. br.) at falde merkelig godt sammen med netop den cirkelperiferi, som angives ved Nordenskiölds færd. Under de første 40 kilometer af vandringen er imidlertid stigningen betydelig brattere end cirkelperiferien; men dette kan have sin grund deri, at de steg op fra en arm af Disco-bugten, der skjærer sig dybt ind i indlandsisen, og deres opstigningssted laa saaledes dennes hjerte betydelig nærmere end det sted, hvorfra Nordenskiöld begyndte sin færd.
Resultatet af denne sammenstilling af vor kundskab til indlandsisens høideforhold blir altsaa, at denne hvælver sig paa en merkelig regelmæssig maade som en cylinderflade fra den ene kyst til den anden. Cylinderens radius er imidlertid betydelig forskjellig paa landets forskjellige breddegrader, idet den i sterk grad tiltager fra syd mod nord, saaledes at altsaa selve cylinderfladen skulde bli fladere, efterhvert som man kommer nordover.
Foruden disse eiendommeligheder ved formen af indlandsisens overflade er der endnu en, som muligens fortjener opmerksomhed, og det er den allerede omtalte svage bølgeform. Ved at se paa tversnittet
