for dannelsen af store indlandsise have været tilstede for 200 000 aar siden, endvidere for 750 000, 850 000, 2 500 000 og 2 600 000 aar siden. I fremtiden vil det indtræffe om 500 000, 800 000 og 900 000 aar. Saafremt denne theori var holdbar, vil det altsaa sees, at vi paa den vis kunde faa en slags støttepunkter for en geologisk tidsregning, idet vi kunde gaa ud ifra de forskjellige kjendte istider.
Der er imidlertid ogsaa ved denne theori den feil, at om den end kunde forklare den ene slags klimatvekslinger, saa strækker den i ethvert fald ikke til for at forklare den anden. Om det saaledes end kan tænkes, at vi paa den vis kan faa istider i bestemte perioder, saa kan der ad den vei ikke tilveiebringes tilstrækkelig gunstige forhold til at forklare et subtropisk klima, ligt det, der f. eks. engang maa have været paa Grønland.
Vi ser saaledes, at fra hvad side vi end betragter de foreliggende kjendsgjerninger, saa kan vi endnu ikke finde nogen tilfredsstillende grund til at forklare dem alle. Dette maa bli fremtidens sag, og vi maa foreløbig slaa os tiltaals med den kundskab, at saa har det engang været, og med, at vi dog endnu har en indlandsis, som strækker sig helt ned paa 60° n. br., samme bredde som Kristiania, uagtet vor halvkugle netop nu skal være særdeles ugunstig stillet for dannelsen af store bræer.
Denne indlandsis er ogsaa fuldstændig stor nok til, at vi med godt udbytte kan studere de forskjellige foreteelser og forhold, forbundne med istiderne, og en vandring over Grønland frembyder saaledes, som Nordenskiöld har sagt, lige stor interesse for geologen, som det vilde være for en fortidsforsker, om man tænkte sig, at han kunde faa vandre gjennem en fuldt vedligeholdt by fra pælebygningens tidsalder.
III. Ekspeditionens videnskabelige udbytte.
At gaa nærmere ind paa det videnskabelige udbytte, som denne ekspedition har bragt, vilde ligge udenfor denne bogs ramme og vil bli gjort paa et andet sted. Jeg skal derfor her kun paapege nogle af de iagttagelser, som jeg tror at kunne tillægge størst værd.
Indlandsisens udbredelse.
Ved vor færd er det da endelig uomstødelig bevist, at indlandsisen ialfald i den af os bereiste del af Grønland strækker sig som et sammenhængende dække over landet, fra kyst til kyst. Det maa deraf kunne sluttes, at det samme er tilfældet med hele den sydlige del af Grønland søndenfor 75de breddegrad; thi der er ingen grund til at antage andet end, at der her gjennemgaaende er omtrent samme atmosfæriske forhold overalt
