store dele af det faste land. De er forholdsvis løse, disse bergarter, og paa grund af sin ringe modstandsevne vilde de vel have ligget under for isens skuring, hvis ikke mægtige vulkanske dækker af basalt havde lagt sig over dem og beskyttet dem mod den almindelige ødelæggelse.
Langs Vaigattets kyster t. eks. ser man da nederst lag, tilhørende disse yngre formationer med en mægtighed paa 600 til 900 meter, og over dem ligger basalten, saa at landet hæver sig til en høide paa 1700 til 1800 meter. I de under basalten liggende skifere og sandstene, som foruden kul ogsaa indeholder lerlag og lerjernsten, er det, at de fossile planter findes, og det i slig rigdom, saa vel vedligeholdte og paa saa mange steder, at Nordgrønland maaske af alle lande kan siges at have de bedste findesteder for fossile planter fra kridttiden og den tertiære tid. Kullene i Nordgrønland har været kjendt fra gammel tid. Den bekjendte tyske geolog Giesecke, der som tidligere omtalt reiste i Grønland fra 1806 til 1813, paaviste, at der i de kulførende lag forekom fossile planter. Senere iagttagere, som Rink, Olrik, Whymper, Brown og Pfaff, har samlet forsteninger i disse lag, men fornemmelig har Nordenskiöld og K. J. V. Steenstrup bragt hjem talrige fossile planter, og disse er bleven undersøgte af nu afdøde professor O. Heer. Lagene deler Heer paa følgende maade:
komelagene fra nedre kridt med 88 arter planteforsteninger,
atanelagene fra øvre kridt med 177 arter,
patootlagene fra øverste kridtperiode med 118 arter,
hvortil kommer:
de tertiære lag med 282 arter planter.
Af de i komelagene optrædende 88 plantearter tilhører 43 bregnerne, 10 cycadeerne, 21 konifererne (naaletræerne), 5 monocotyledonerne (planter med et frøblad) og kun 1 dicotyledonerne (planter med to frøblade). Bregnerne, som er overveiende, tilhører for en del arter, beslegtede med dem, som hører hjemme i den tempererede zone. Konifererne med de vigtigste slegter sequoia og pinus synes paa sine steder at have dannet hele skoge. Af løvtrær findes kun en poppel.
Ved at sammenligne denne flora med jordens nuværende er Heer kommet til det resultat, at den midlere temperatur i Nordgrønland, paa den tid komelagene afsattes, har været mellem +21 og +22° C. Han slutter her fornemmelig fra cycadeerne og fra flere bregner, hvor hos naaletræerne ogsaa tyder paa et subtropisk klima eller paa et klima, som i den varmere del af den tempererede zone.
Gaar vi høiere op gjennem lagrækkene til atanelagene med deres 177 arter, finder vi, at floraen her har undergaaet en betydelig forandring. Af 96 arter fra findestedet ved nedre Atanikerdluk hører ikke mindre end 57 til dicotyledonerne. Det er løvtræerne, som nu har gjort sin indtrædelse i mængde — figentræet, lauren og andre strakte dengang sine grene ud over den grønlandske jordbund. Bregnerne er mer tilbagetrængte og optræder med 14 arter ved Atanikerdluk, naaletræerne
