Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/672

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

der hvor det var ønsket, saa havde jeg dog seet den bræ, som skyder ud mellem Ivisartok og Nunatarsuak. Det viste sig imidlertid, at denne ikke var saa snedækt som ventet, og isen saa næsten lige blaa og sprækket ud som vanlig. Snemængden paa landet deromkring var ogsaa paafaldende liden, det bare land stak frem paa lange strækninger, og forskjellen fra Godthaab var aldeles forbausende. Det er tydeligvis de høie fjelde længere ude og længere syd, som har taget imod fugtigheden.

Forandringen, som indlandsisens overflade havde undergaaet i vinterens løb, er saaledes muligens ikke saa stor, som jeg havde ventet, hvor der er et bredt yderland udenfor og søndenfor, saaledes som paa den del af kysten. Yderlandet tager nemlig en stor del af sneen. Et andet udbytte var iagttagelsen af, hvilken vandmasse elven fra indlandsisen fører frem til fjorden selv om vinteren. Det havde endnu ikke været saa varmt, at nogen smeltning havde gaaet for sig paa yderlandet, ikke engang ved Godthaab. Det er en bekjendt sag, at der inde ved indlandsisen altid er betydelig koldere end udenfor, og hvilken forskjel i varmen der er mellem selve indlandsisens overflade og yderlandet, havde vi under isvandringen faaet erfare. Men trods dette randt denne elv som en flod, og eskimoerne fortalte mig, at den render hele vinteren. Heraf kan sluttes, at der i indlandsisens dybere lag maa foregaa en smeltning, uafhængig af forandringerne i overfladens temperatur. Hvilken stor rolle dette maa spille i ismassens indre husholdning, skal jeg i sidste kapitel faa anledning til at omtale.

Om kvelden slog vi telt paa et næs ved Ujaragsuit-fjordens munding. Da vi nu ingen hast havde, indrettede vi os saa koselig som muligt. Af græs var det ikke