skuddet smelder. Mange af kangekerne er fuldstændig overlegne i denne jagt. Jeg har seet dem i høi sjø skyde sit halve snes træffere efter hinanden, og det paa enkelte fugle. Et par gange har jeg langt tilhavs truffet sammen med en fanger, som heder Pedersuak — det er den store Peder —og vi har da gjerne slaaet følge. Undertiden har vi prøvet styrke i skydning; men, da han er en fortrinlig flugtskytter, har jeg meget snart, til hans store munterhed, maattet give tabt. En dag vi laa sammen, kom to edderfugle flyvende for fuld fart med vinden under vingerne. De fløi udenfor skudhold for mig, men skar mod Pedersuak, jeg raabte til ham, han saa dem ogsaa, men lod dem rolig flyve sig forbi, jeg forstod ikke, hvad der gik af ham; men pludselig hævede han bøssen, det smaldt, og begge fugle faldt. Han forklarede mig siden, at han bare havde ventet for at faa dem paa en linje, naar han skjød. Jeg tænkte, det var nu vel et slumpeheld; men vi havde ikke roet langt, før to edderfugle kom skjærende som sidst, men denne gang paa endnu bedre skudhold for Pedersuak. Han stak aaren under remmen og holdt bøssen færdig, men skjød ikke; endelig, da de var langt forbi, smaldt det, og atter faldt begge. Sligt gjøres ofte, ja jeg har seet 3 fugle, som kom flyvende sammen, bli skudte, idet man afventede det øieblik, da de fløi forbi hverandre, og alle tre var paa en linje. De har kun mundladningsbøsser, som de imidlertid lader godt, og hvormed de skyder paa, hvad vi vilde kalde urimelige hold. Jeg har ofte ligget sammen med dem og har ladet være at skyde paa fugl, som fløi forbi, jeg fandt holdet altfor langt; men saa har en eskimo ved siden af kastet til kindet, og ned kom fuglen. At lade disse bøsser, naar sjøen bryder over kajaken, er ofte lidt vanskeligt,
