Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/661

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

fremover, klemte aaren mod kajaken, og saa var han borte; men grundbraattet rullede over, og frem skar Anton, atter flot, lige overlegen som før.

«Den fangst, jeg driver mest paa herude, er edderfuglejagten. Et af de bedste steder for den er ude ved nogle smaa øer og holmer, som heder Imerigsak. Især kan der tilhavs, vest for dem, være meget fugl, men der er altid sjø, og strømmen gaar strid, og det gjør det gjerne vanskeligt at skyde for den uøvede. At drive jagten derude paa aabne havet finder jeg dog at staa høiere end alt, jeg har prøvet af kajakfangst.

«Man skyder gjerne edderfuglen paa en anden maade her end i Godthaab, idet man selv ror rundt for at opsøge den. Opdages fugle paa vandet, søger man godt til luvart og bærer saa ned paa dem. Som regel kommer man dem ikke meget nær, før de letter; men da de maa lette mod vinden for at komme op, blir de gjerne nødte til at flyve forbi kajaken indenfor skudhold; det gjælder imidlertid at stelle sig slig, at de kommer paa rigtig side af en, saa man kan faa skud. Et menneske, som ikke skyder links, kan nemlig ikke skyde til høire side, naar han sidder i kajaken, men maa enten have fuglene ret foran eller paa venstre side, kajaken tillader ikke store dreininger. Idet fuglene letter, og man ser, i hvilken retning de skjærer, maa man altsaa, hvis kajaken ikke peger rigtig, vende den i en fart, derpaa stikke aaren under remmen, saa høire vante af, bøssen ud af posen og til kindet — skuddet smelder; men skal man have haab om at faa noget, maa alt dette være et øiebliks sag, og gaar der høi sjø, maa man være saa sammengroet med kajaken, at man haandterer bøssen lige sikkert, for ikke at tale om, at man bør undgaa at kantre, naar