garnkavle, bryder skummende hvid helt over en og velter sig brusende mod skjær og berg, mens skumsprøitet kastes langt indover det snedækte land.
«Det er et herligt liv, vind og sjø vasker kindet, medens hjerne og muskler anspændes for at holde kajaken paa ret kjøl, og øiet speider til luvart for at tage vare
(Af Th. Holmboe efter udkast af forfatteren).
paa braattene
— — — — — — — — — — — — — — —
— — —
Og saa undertiden nætterne næsten stille — landet staar tyst
og snedækt, berghamrene stikker hist og her sorte i mørket frem
gjennen sneen ude mod havet, som i langsom, tungsindig takt vugger
sig mod stranden og kaster et svagt gjenskin af den mørke,
stjernetindrende himmel. Henover denne farer af og til flimrende
nordlys, snart blaalige, snart rødlige, saa gjennem gult, grønt
over i det blaalige igjen — snart ruller det sig i bølgende, altid
skiftende baand som buer over den sydlige himmel, snart