Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/655

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Den lille fyr dansede i bare skjorten, som rak ham til midt ned paa maven, armene holdt han stivt ud fra livet, og med en mine saa alvorlig som en professors hoppede han sin reel, snart paa det ene ben, snart paa det andet, saa dreiede han sig rundt, alt fuldstændig rigtig og i takt med sangen og altid med den samme mine ligeoverfor den lille vakre jentungen, med dragt og haar sat op i top aldeles som paa en voksen og med et ansigt saa koket og skøieragtigt, som om det nok ikke var første gang, hun var i lag med herrer. Det hele frembød et syn, for hvilket ingen lattermuskler kunde holdes i tømme. — De eskimoiske børn er «tidlig udviklede».

Da jeg den 14de februar havde været i Sardlok henimod en maaned, reiste jeg atter tilbage til Godthaab. Paa veien var vi 3 i følge; foruden Joel fulgte nemlig ogsaa Hoseas fra Sardlok med. Alle kajaker var godt lastede med kveitekjød, fugl og lignende. Det var derfor ikke netop beleiligt, da vi paa veien blev overfaldne af en temmelig stiv vestenstorm. Saalænge vi holdt os langs det vestre land, gik det dog nogenlunde godt, da vinden her ingen magt havde: men da vi skulde sætte over fjorden mod Godthaab, blev det værre. Jo længere vi kom fra land, desto sværere blev bølgerne, og vi blev helt borte for hverandre nede mellem dem. Da vi nu samtidig fik snetykke og intet kunde se, blev det efter eskimoernes mening betænkeligt, og de brølede til mig, at vi maatte vende for at komme tilbage under landet igjen. Jeg, som mente, det var let at finde til land paa den anden side trods snedrevet, holdt paa, at vi skulde fortsætte, og det gik endnu en stund med sjøerne ind halvt agtenfra, men værre og værre blev det, og nu hjalp ingen bønner, de brølede atter til mig og vendte nu uden mit svar. Vi arbeidede