finere selskabstone; nu kan De faa lov til, sluttede han, at tage min kone og føre op til en hædersplads. Jeg takkede ham for den store ære og beklagede, at jeg ikke følte mig den værdig. Manden havde forøvrigt lidt for meget i hovedet hin kveld. Han hørte til de faa betroede grønlændere, som havde lov til at faa overladt brændevin til høitiderne. Han helligholdt dem ogsaa med at gaa paa en slør, saa længe det rak. Hver nat var han rent umulig, saa hans søde lille kone maatte rømme huset eller sove paa loftet, uagtet hun paa forhaand rustede sig, saa godt hun kunde, ved at gjøre tegn og fæste amuletter under stolsæderne, forat manden skulde bli snil i fuldskaben, saaledes som den grønlandske overtro foreskriver.
Omsider tog man farvel og drog videre paa sin hellige julevandring til et andet hus for der at begynde fra nyt.
Tredje juledag holdt kolonibestyreren gjestebud for koloniens kifaker samt de bedste fangere. Man havde for den anledning faaet laant rum i sygehuset, og der trakteredes godt med graa erter, flesk, saltet renkjød, desuden dram og æbleskiver til desert. Efterpaa var der punsch, cigarer og kaffe. Til saadanne bataljer møder man bevæbnet med tallerken, kop eller fad, samt en ske; desuden et kar til punschen. Hvad man ikke fortærer paa stedet af sin ration, bringes hjem til kone og børn, som ogsaa hyppig indfinder sig under selve maaltidet for at faa sin andel. Ud paa kvelden sluttede det, og efterpaa var der dans og lystighed i bødkerverkstedet.
