Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/642

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

god kaffe! Klokken var ikke 10 endnu, og dog havde han klaret at drikke 24 store kopper den morgen; det havde nok desuden vanket det, som sterkere var, hvilket ikke omtaltes, men som røbede sig i øine og tale. Slig jul havde han aldrig havt; det var altsammen «maiet daili!»

Noget over middag gik, efter sedvane, alle pladsens voksne grønlændere, kvinder og mænd, rundt til europæerne for at næves med dem og ønske glædelig jul, hvortil man kun har at svare «ivdlitlo» (ɔ: du ogsaa), hvilket dog kan bli ensformigt nok, naar det skal gjentages til over et halvt hundrede mennesker.

Til om eftermiddagen kl. 3 var de fornemste af koloniens grønlændere, kateketerne, bogtrykkeren, kifaker (ɔ: grønlændere ansatte i handelens tjeneste) og fangere, med fruer indbudne til kolonibestyrerens for at trakteres med chokolade, kager og kaffe. Antrukne i sin bedste julepuds kom de, hilste paa vertsfolket og satte sig stilfærdig ned langs væggene. Det gik høitidelig til; men det var jo heller ikke til at undres paa, de var nu i nevertoups (ɔ: kjøbmandens), en af de høie herrers selskabssalon. Snart bredte der sig imidlertid en mere gemytlig stemning over forsamlingen, traktementet gjorde her som andensteds sin virkning. En af grønlænderne, som havde været i Kjøbenhavn, og som vilde vise sine landsmænd, hvordan det gik til i den store verden, gik hen og bød en af koloniens mere fremragende grønlandske damer armen med et keitet buk, hun forstod ikke, som rimeligt kunde være, den manøver, og han maatte med magt drage hende afsted for, som han udtrykte sig, at føre hende til et værdigere sæde længer op i stuen. Da dette var besørget, henvendte han sig til mig for at forklare, hvor dumme hans landsmænd var, og hvorledes de maatte retledes, naar det gjaldt den