Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/625

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

og mine kamerater saa, at det gik nogenlunde godt, fik ogsaa flere af dem lyst til at forsøge. Den, som først fik kajak, var Sverdrup, og han opnaaede snart stor færdighed i den.

Balto havde allerede, straks han kom, talt om, at han havde saadan lyst til at ro i kajak, og spurgte mig ivrig, om jeg troede, det var vanskeligt. Saa havde imidlertid de danske paa stedet, hvoraf ingen forstod kunsten, forestilt ham det farlige i den, og hvor mange der var forulykkede derved, og Balto, som ikke netop udmerkede sig ved mod, havde ladet den fugl flyve og havde rolig seet paa, at jeg færdedes paa sjøen; men da nu ogsaa Sverdrup begyndte, blev fristelsen ham for sterk. Baade Sverdrup og jeg forestillede ham imidlertid, at det ikke netop var nogen let sag at ro i kajak, og at han derfor skulde tage sig lidt iagt. Men han var nu svært ovenpaa og sagde, at han kunde nok greie det, for han var vant til at kjøre «i lappernes pulk». Sverdrup mente imidlertid, at han nok kunde bli var, at det ikke var fuldt det samme som at kjøre i lappernes pulk. Men Balto blev ved sit, og saa skulde det da gaa for sig. Sverdrups kajak blev baaret ned til stranden, og mange saavel grønlændere som europæere var tilstede for at se den store begivenhed. Jeg laa udenfor færdig til at fiske ham op.

Balto satte sig op i kajaken, fik klemt sig ned i den, stak den store kuften sin ned omkring sig og lagede sig godt tilrette med en meget overlegen mine, — nu skulde han rigtig vise dem, hvad vi lapper duger til. Saa var han færdig, greb aaren geschäftig med begge hænder og bad dem tillidsfuld om at skyve sig ud.

Neppe berørte imidlertid kajaken vandet, før den blev mindre stø end oppe paa berget, og minen blev mindre