Jagttur til Ameralik-fjorden.
Længe havde vi tænkt paa at drage ind i Ameralik-fjorden paa renjagt, men havde savnet det dertil fornødne skiføre. Endelig fredagen den 23de november sad vi i baaden, som efter megen staahei var bleven lastet med de mange gjenstande, nødvendige eller ialfald ønskelige for en saadan udflugt paa denne ublide aarstid.
Paa stranden stod flere af europæerne ved kolonien og de fleste af dens grønlandske skjønheder for at tilvifte os sit farvel; ja det paastodes, at der endog var de øine, hvori der saaes taarer over, at deres norske venner vilde forlade dem for saa lang en tid.
Saa stødtes fra, seilene sattes, og sydover for vi for en god kuling fra nord, en kajak paa slæb og en anden plus 6 veltilfredse mennesker inde i baaden. Blandt disse 6 var der 5 af ekspeditionens deltagere. Ravna vilde ikke med, han sagde bare: «Mig gammel lap, mig altfor koldt.» I hans sted havde vi taget Joel, som i flere henseender var en kostelig type paa en grønlænder. Af ydre var han liden med en kraftig og tyk overkrop, ansigtet bredt og rundt med et godmodigt og skøieragtigt udtryk, en bred, smilende mund, som ofte forlængede sig henimod ørene,
