Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/601

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

derude i havbrynet; og denne følelse holdt sig længe, man gik og ventede paa, at noget skulde ske.

Skibet kom dog ikke den høst, og vi gjorde os snart fortrolige med den tanke, at «Fox» ikke havde faaet budet. Et par af os begyndte derfor at lægge andre planer. Ved kolonien fandtes en gammel jagt, som brugtes til at fragte varer til udstederne i nærheden. Kunde vi faa denne, saa vilde det efter vor mening, være en let sag i den at stikke over til Amerika og komme hjem den vei. Dette strandede imidlertid derpaa, at kolonibestyreren mente ikke at have ret til at udlaane os den kongelige grønlandske handels fartøi, som det i reglementet heder, ikke maa forlade kolonien uden «paa embeds vegne», og at gaa til Amerika hørte neppe derhen. Vi maatte følgelig bli, hvor vi var.

Da blev der en dag, som vi sad ved middagsbordet, meldt, at man saa kajaker komme søndenfra. Og straks efter bragte man mig en pakke breve. Disse blev aabnede i taus forventning, og stor var vor forbauselse, da det viste sig at være breve fra driftsbestyreren i Ivigtut og fra flere kolonibestyrere sydpaa. Den førstes brev underrettede mig om, at min kajakpost havde naaet «Fox» i sidste øieblik. Skibet havde forladt kolonien dagen før for at gaa til Europa, men saa havde storm nødt det til at søge havn lige i nærheden, og det skulde netop til igjen at lette anker, da man i afstand saa to kajakmænd komme for fuld fart, vinkende, at man maatte vente. Paa den maade fik da kapteinen mit brev og gjorde sig endog den umag at reise ind til driftsbestyreren for at samraade sig med ham, om hvad der var at gjøre, skjønt der efter hans mening ikke var tale om, at «Fox» kunde gaa til Godthaab. De to blev enige om, at dette var en umulighed, kapteinen var ikke kjendt i farvandet, man