Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/598

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

med sig til lappernes land, saa vilde ikke hun faa det godt, hun vilde ikke kunne følge dette fremmede folks skik, nemlig lappernes, og om han skulde bli her i dette land, saa vilde han længes tilbage til sin slegt og sine venner i Karasjok; derfor vilde han nu sige hende farvel, og at han likte hende godt; men at han ikke vilde gifte sig med hende.

Dette brev glædede Sophie meget, og hendes mor var stolt derover, hun sagde aabent, at hun hellere vilde have Balto til svigersøn end kateketen. De var forøvrigt lige meget sammen efter den dag; og naar Balto begyndte at tale om Sophie, da naaede hans veltalenhed høidepunktet. Da han forlod Grønland, lagde han nok en del af sit hjerte igjen, afskeden med Sophie var tung, og paa hjemveien over havet talte han flere gange om hende; — først Kjøbenhavns skjønheder forjog ganske dette minde.

Første søndagskveld efter de andres ankomst var der bal i koloniens danselokale, som var bødkerverkstedet.

Det er forhaabentlig overflødigt at meddele, at alle ekspeditionens deltagere, undtagen Ravna, var tilstede ved den anledning ligesom altid, naar der var dans senere, og det var ofte.

Ikke let blir det at beskrive det indtryk, det første gang gjorde paa mig at se grønlænderne danse. Det lille rum helt fyldt af støiende mennesker, de vakre, farverige dragter i tætte, vuggende klynger, de mange vakre former i sterk bevægelse, de glædestraalende ansigter, hvori hver muskel var liv, de viltre stemmer, den smittende latter, de rappe smaa ben med hvide, røde og blaa kamiker, den glimrende taktfasthed, hvormed de traadte sin reel, sin sekstur og de mange andre danse, — det virkede altsammen betagende paa en stakkars langveisfarende sjæl. — — —