Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/585

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

græsbevokset li. Vi satte her slæderne paa marken og belæssede dem med de øvrige sager, og nu gik det let og hurtig ned til elven, som løb lige under; men her saa det til gjengjæld alt andet end lovende ud. Elven var ikke til at kjende igjen, — i løbet af de fire døgn, som var hengaaede, siden vi sidst var ved den, var vandet vokset til mindst det firedobbelte. Over den maatte vi imidlertid; thi længere nede skjærer den sig lige ind under den lodrette fjeldvæg paa den side, vi befandt os, saa det ikke var tale om at komme frem der, og desuden havde vi vort telt og de øvrige ved fjorden efterladte sager paa den anden bred. Paa det bedste vadested havde elven en bredde af vel 100 alen, og denne strækning maatte altsaa tilbagelægges 3 gange, idet vi maatte gjøre 2 vendinger for at faa alt over. Mens begge lapper beholdt klæderne paa, for derved at beskytte sig noget mod det iskolde vand, foretrak Kristiansen og jeg at trække benklæder og strømper af for at have disse tørre. Skoene beholdt vi dog paa for ikke at ødelægge fødderne paa de skarpe stene. Strømmen var strid, og vi maatte derfor tage hver vor bambusstok i haanden til støtte og til at føle os frem paa den ujevne bund med; thi skulde vi være saa uheldige at faa benene revet unda os, vilde vi neppe være komne til at sætte dem under os igjen, da den store vegt, vi bar paa ryggen, nok vilde sørge for at holde hovedet nede og benene iveiret. En kold fornøielse var det i sandhed at vade disse tre til fire hundrede alen i isvand, som naaede os helt op paa maven. Kristiansen og jeg var aldeles blaa om benene, da vi endelig var færdige dermed, men efter at have gnedet dem og atter faaet de tørre klæder paa, havde vi fuldstændig gjenvundet varmen i dem, mens de to lapper fremdeles maatte beholde de vaade og