en af 3-mandsposerne, dog ikke var raadløse; til nød kunde der sove 4 mand i hver pose, og saa fik man byttes paa.
Oventil var poserne forsynede med et hætteformet laag, som kunde spændes til ved hjælp af to remme. Saa længe kulden ikke var følelig, blev det gjerne varmt med disse laag tillukkede, men naar det blev koldere, var det nok saa, at vi var glade ved at kunne spænde igjen, saa langt remmene rak; der blev altid ventilation nok gjennem den spræk, som endnu blev levnet; af den kjølige natteluft, som findes i Grønlands indre, trænger man ikke meget ind i poserne, før man synes det er nok.
For at beskytte soveposerne mod fugtighed udenfra havde jeg ladet gjøre betræk af tynd oljedug; da vi kom ind i kulden paa indlandsisen, kasseredes imidlertid disse.
Luftmadrasser af kautschuk til at lægge under poserne fandt jeg ikke nødvendige, naar poserne er af renskind, og da kautschukmadrasser er tunge, er det selvfølgelig en fordel at kunne undgaa dem.
Af klæder havde vi, naar undtages nogle faa reserveplag, ikke stort mer end det, hvori vi gik og stod den hele tid lige fra Norge.
Naar undtages 2 renskindspesker med tilhørende bukser af renskind, som lapperne havde, og en liden jakke, foret med ekornskind, som jeg medbragte, dog næsten uden at bruge den, saa havde vi ikke skindklæder, men benyttede fra inderst til yderst gjennemgaaende uldtøi.
Inderst bares en tynd uldskjorte og uld-underbenklæder, derpaa kom en tykkere islandsk uldtrøie og saa yderklæderne. Disse bestod af en jakke paa overkroppen, knæbenklæder og snesokker paa benene og var gjorte af norsk vadmel, som viste sig meget hensigtsmæssigt.
Uldtøi er under strabadser saavelsom ellers det
