Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/578

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

sad imidlertid Sverdrup allerede sammen med hr. Frederiksen ved et delikat opdækket frokostbord med varme stegte ryper, flesk og meget andet. Jeg beklagede, at han allerede spiste, da jeg havde haabet, at vi skulde spise sammen. Det mente Sverdrup, var der jo intet iveien for, han tog nu sin første frokost; men saa god en ting kunde man godt gjøre flere gange, han var straks færdig til at gaa igang med en ny. Det gjorde han ogsaa, han tog sin anden frokost sammen med os andre. Paa dette vis holdt Sverdrup det forøvrigt gaaende, han spiste først hos Frederiksen og senere hos kolonibestyreren og fik saaledes alle maaltider dobbelt. Det gik godt i 3 dage, men saa holdt maven ikke længere ud, og han maatte holde sengen en halv dag. Forøvrigt varede det længe, inden nogen af os følte os rigtig mætte og begyndte at spise som almindelige mennesker.

Om formiddagen den 4de fik man endelig fat paa en mand, som mentes at være skikket til kajakbud sydover, og som var villig. Han hed David og var fra Ny Hernhut. Han skulde gaa til den omtrent 20 mil søndenfor værende boplads Fiskernæs og her faa kajakmænd til at gaa med posten videre sydpaa. Jeg lovede ham, at kom budet tidsnok til «Fox», skulde han ligesom de andre kajakmænd søndenfor faa sig ekstra belønning.

I hast skrev jeg saa et brev til driftsbestyreren for kryolithbruddet i Ivigtut, hvis kompani «Fox» tilhører. Desuden skrev jeg til skibets kaptein. I disse to breve bad jeg om, at skibet skulde komme og hente os i Godthaab for at føre os hjem, saasandt man saa sig istand dertil. Grunden, hvorfor jeg anmodede derom, istedenfor at bede dem vente i Ivigtut, indtil vi kunde række derned, var den, at det med de daværende daarlige veirforholde