forundrede det mig, at den ikke kom straks; vore maver maa have været usedvanlig tøielige.
Ved midnat løiede vinden af, og jeg purrede ud. Om kvelden havde Sverdrup kunnet røre sig saa vidt, at han fik samlet ved og hentet vand paa gryden for et muligt nattemaaltid. Der blev kogt i en fart og spist; kl. 1 var vi i baaden og kunde nu med friske kræfter drage paa aarerne, det bar raskt frem langs landet under de stupbratte bergvægge i den ravnsorte nat. Morilden brændte saa sterkt, at den neppe lyser stort bedre paa sydligere bredder, aarebladene var som smeltet sølv, og naar de rørte ved vandet, gnistrede og funklede det med en straalende glans langt ned igjennem.
Den dag saa det ud til, at vi skulde faa lykken med os, og det var noget, vi neppe var forvænte med; vi fik et godt veir uden vind.
I lysningen hørte vi paa et sted, hvor vi hvilede lidt, masser af ryper kagle i lien lige over os; det vilde være let at skyde dem; men vi syntes ikke, vi havde tid til at stanse og lægge tillands af den grund; og saa viste vi da den heroiske karakterfasthed at ro fra al denne deilige maden.
Hele formiddagen drev vi paa omtrent uden at stanse. Paa det stykke, vi da roede, stupte fjordbredden sig saa tverbrat i sjøen, at det kun paa et par steder var muligt at komme iland. Ved middagstid nærmede vi os til vor forbauselse fjordens munding. Da vi her fandt et næs med en smuk flad strand, stansede vi. Vort overmod ved at være komne saa langt frem kjendte ingen grænser. Det kunde neppe være længe igjen, før vi naaede Godthaab, og i den anledning spiste vi en middag, som endog overgik gaarsdagens. Jeg ved, at vi havde adskillig mas
