Nedover mod Ameralikfjorden.
Om morgenen den 22de september før frokost, mens Balto kogte theen, tog Sverdrup og jeg en tur op paa isryggen søndenfor teltet. Den var gjennemfuret paa tvers af bundløse, brede sprækker. Engang faldt jeg gjennem en snebro, men sprækken var saa smal, at jeg fik tag paa begge kanter og straks kom mig op igjen.
Fra toppen af ryggen havde vi en god udsigt over isen omkring; — den saa ud til at være tungt fremkommelig overalt, sprækkede isrygge gik i vestlig retning og veltede sig udover mod selve isfjorden, Kangersunek, som vi nu kunde se maatte ligge ret foran os; vi havde før været i tvil om, hvad det kunde være for en dal eller fjord. Derved fik vi god greie paa, hvor vi var, og forstod, at vi var komne netop en mil eller saa nordenfor der, vi ønskede. For at komme lettest frem maatte vi antagelig endnu en stund holde vestover mod fjorden og saa muligens længere fremme søge mer sydpaa.
Vi vendte tilbage til teltet, hvor en liflig duft af the slog os imøde. Efter frokosten drog Sverdrup og jeg foran paa ski for at se ud vei, mens de andre skulde komme efter os, saa langt de kunde, med de 4 kjælker; men hvis
