bergfuldt og ulændt land med mange høie nuter og toppe. Mindes du første gang, du som barn saa høifjeldet ligge blinkende med jøkler og fonner foran dig, mindes du, hvor den drog, hele denne ukjendte verden, ja da vil du ogsaa forstaa, hvordan vi følte det ved synet af landet her. Vi var som børn, der trængte sig noget op i halsen paa os, mens øinene fulgte dalene og forgjæves ledte efter et blink
(Af forfatteren efter et øiebliksfotografi).
(Af forfatteren efter et øiebliksfotografi).
af havet. Det var et vakkert land, vildt og storslaaet, just lig Norges vestkyst. Oppe i fjeldene laa nysneen strøet udover, men ned mellem dem skar sig mørke kløfter; i bunden af disse var fjordene, vi kunde ane dem, men saa dem ikke. At komme frem over dette land til Godthaab saa alt andet end let ud.
Vi tog vort festmaaltid i ro og mag den morgen, kogte the «en masse» og spiste mysost med havrekjæks over en lav sko. Det var først sent ud paa formiddagen, vi kom os flot. Vi havde om natten seilet os ind i et stygt,
