havde havt, farten øgede og øgede, og skuden rørte næsten ikke længer ved sneen. Lige foran mig og over mine egne skispidser stak der ud forenden af en ski, som var surret fast tvers over begge kjælkerne for at holde dem sammen. Det var ikke muligt at faa den væk, og den voldte mig megen møie; især var det slemt, naar vi skar ind i skavlekanterne, mine ski blev klemt fast under den, og jeg mistede ethvert herredømme over dem. Saaledes
(Af A. Bloch).
(Af A. Bloch).
holdt jeg det længe gaaende i slagsmaal med denne fortvilede skiende, mens Sverdrup stod foran og styrede og troede, begge vi andre sad bag paa, og det skar afsted med stedse øgende fart; sneen røk om os og bag os, og de andre blev mindre og mindre i snefokket agterud.
Men saa begyndte en isøks, som laa paa lasten, at løsne og gjorde tegn til at falde af; den maatte reddes; jeg agede mig forsigtig forover helt paa forkanten af skienden og var just ifærd med at fæste øksen, da vi kom paa en vanskelig skavlekant; skienden skar ind i læggene, og der laa jeg og «glante» efter skuden og seilet, som
