Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/511

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

dybt og trangt. I samme kar kogtes saa chokolade eller the om morgenen, og naar det var tømt, kunde det hænde, at man fandt et underligt bundfald, bestaaende af levninger efter lapskaus eller ertesuppe i skjøn blanding med halvopløste chokoladestykker eller theblækker; at dette straks spistes og smagte den lykkelige finder fortræffelig, behøver vel neppe at noteres. Naar kvelden kom, var det saa atter til at koge suppe, eller hvad det nu var, sammen med levningerne efter chokoladen. Dette madstel vil maaske mange husmødre grine paa næsen af; men jeg kan dog forsikre dem om, at de ikke i hele sit liv med al sin renslighed har tillaget mad, som smagte dem, der spiste den, saa godt, som vor mad smagte os.

En vare, som i Grønlands indre stod i næsten lige høi pris som smørret, var tobak. Jeg mindes, at der blev budt en krone for en liden pibe deraf. Som nævnt, havde jeg ikke medtaget stort tobak, fordi jeg anser det som skadeligt under sterke anstrengelser. Den pibe, man fik om søndagen, blev tøiet langt, først røgte man tobakken, og siden røgte man paa asken og træet i pibehovedet, saa mange gange som muligt; men det rak dog ikke til for hele ugen, og saa stoppede man tjæretaug i og røgte det isteden, — det smagte af fugl, sa’e kjærringen, hun kogte suppe paa kvisten, som fuglen havde — — — —.

Mangelen paa tobak var føleligst for Balto; ham kunde man faa til at gjøre, hvad det skulde være, ved at love ham en pibe deraf. Skraatobak var der intet af; men flere tyggede store stykker tjæretaug isteden. Da jeg tænkte, det kunde bidrage til, at man følte den brændende tørst mindre, forsøgte jeg dette en dag, men det kom ud hurtigere end ind.

Noget, som jeg derimod syntes var godt at tygge paa