natten. Solen skinnede paa den uendelige, ensformige sneflade, der med en forsvindende stigning udbredte sig forover og forover som et eneste hvidt, diamantsaaet teppe, fint og blødt som dun, i svage, næsten usynlige bølger. Men om eftermiddagen forandrede landskabet sig betydelig; det røg op med en bidende vind fra nordvest (retvisende); — den piskede nysneen foran sig og forvandlede det hele til et eneste sneyre. Himmelen klarnede fuldstændig af oventil, og det blev koldere og koldere, termometret sank ned paa ÷19° C. Vindens styrke steg stadig og kom snart op til storm, det var surt at stampe sig frem imod den, og man maatte være varsom for ikke at fryse sig fordærvet.
«Først frøs næsen bort, det merkede jeg dog saa tidlig, at jeg ved gnidning med sne fik frelst den, og troede mig nu berget. Saa følte jeg en underlig kuldefornemmelse under hagen og merkede, at halspartiet rundt strubehovedet var stivfrossent; ved gnidning med sne og ved at pakke nogle uldvanter og andre beklædningsgjenstande ind paa halsen, klaredes ogsaa den. Men saa kom det værste af alt, i mavepartiet trængte vinden sig ind gjennem klæderne, og der kom voldsomme smerter; men ved en heldig anbringelse af en filthat klaredes ogsaa den del af legemet. Med Sverdrup var det en stund omtrent lige galt, hvordan det gik de andre, som kom efter, ved jeg ikke, men antager, det neppe var stort bedre. Det smagte mer end sedvanlig godt at komme i teltet den kveld og faa varm lapskaus.
«Den følgende formiddag var veiret stilnet af; men om eftermiddagen røg det paany op med storm og snefok fra sydvest. Den fortsatte den dag og hele den følgende nat og blev mer og mer sydlig; jeg glædede mig til god seilevind, men da vi skulde afsted om
