Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/485

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

komne tidligere paa sommeren, omkring midtsommerstid, vilde vi have faaet et udmerket glat og haardt føre, saaledes som det, vi havde havt i begyndelsen af færden (22de til 23de august). Nu var der imidlertid ovenpaa denne haardfrosne sne kommet løs nysne, som var fin og tør som støv, og som af vinden var pakket sammen til foksne, hvorpaa, som bekjendt, ski saavelsom kjælker glider traat og tungt. I den sterke kulde, vi fik, var den ganske usedvanlig slem, den var, som vi udtrykte os, traa som sand at trække paa, og den blev værre og værre, jo længere vi kom ind. Hyppig faldt der ogsaa fin nysne, hvilket ikke gjorde det bedre. Føret var i virkeligheden saa tungt, at det var kun med anvendelsen af alle vore kræfter, at vi stampede os frem; vi maatte tage i, det vi orkede, for hvert eneste skridt, og det er noget trættende i længden.

Mine dagbogsoptegnelser fra denne tid bærer et umiskjendeligt præg af, at vi fandt føret slemt; jeg skal som prøve blot gjengive nogle af dem. Den 1ste september skriver jeg: «Idag blev føret mer end almindelig traat at trække paa, der var omtrent 8 eller 9 tommer ny løs foksne, fin som støv og traa som sand, ovenpaa den skare, som dækker den gamle ogsaa løse sne, og som er et par tommer tyk. Ved middagstid, da solen virkede paa sneen, blev det værre end nogensinde. I fortvilelsen over føret skruede Sverdrup og jeg staalpladerne af under meierne paa vor kjælke, da vi mente, at træmeier maatte glide glattere end staal paa slig sne i kulden. Fordelen var dog tvilsom. Det var og det blev tungt; det forekommer os at blive værre og værre for hver dag.» Noget senere skriver jeg: «Enkelte dage kan føret forbedre sig noget, men det har altid kort varighed, og efterpaa blir det gjerne værre end nogensinde. Om nætterne saavel som om