Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/479

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

betydelig tungere at bruge. Lapperne, som tidligere havde svoret saa høit og dyrt paa, at de aldrig skulde bruge disse «dumme indretninger», kunde nu naturligvis ikke bekvemme sig dertil og saa med megen foragt og misbilligelse paa os dumme mennesker, da vi tog dem paa. Det var ogsaa til deres synlige tilfredshed, at vi i et væk laa overende i begyndelsen; men da det saa gik bedre, og vi aabenbart fik stor overlegenhed over dem, kunde Balto efter en stund ikke længere dy sig, men kom med en forsigtig forespørgsel, om det virkelig var godt at gaa paa, og det samme spørgsmaal gjentog han flere gange; det var let at forstaa, at han var nær paa nippet til at tage trugerne paa sig, trods alle tidligere fordømmelser over dem. Da blev om morgenen den 30te august sneen slig, at skierne kunde anvendes, og han tog nu dem isteden; Ravna ventede endnu en stund, men saa tog ogsaa han, paa Balto’s raad, skierne. Det varede heller ikke længe, inden Kristiansen tog dem. Da vi imidlertid fandt, at indianertrugerne var fordelagtigere, saa længe vi havde sterk stigning, fortsatte Sverdrup og jeg at bruge dem lige til den 2den september, mens Dietrichson tog skierne en dag før.

Vort liv var i hele denne tid og de følgende 3 uger usedvanlig ensformigt og frit for enhver antydning til større begivenheder. Intet under da, at de mindste bagateller blev gjorte til betydelige ting og kom til at fylde dagbøgerne fra denne tid. At vi saa land for sidste gang, var f. eks. en oplevelse, som maatte omtales, og herom skriver Dietrichson: «Omtrent kl. 10 om formiddagen (31te august) saa vi for sidste gang bart land. Det var paa toppen af en bølge (eller svag høideryg i terrænet), at vi fik et glimt af en liden nunatak, som i mange dage havde