op paa toppen af de krappe isbølger, snart
styrtede de ned i bølgedalene; det rykkede og brød i skuldrene og
overkroppen, og det er betegnende, hvad Balto siger, at man følte
det, som om skuldrene var brændte.
Men havde vi det end ofte lidt ondt i saa henseende, saa gav dog disse nætter med nordlys og maaneskin et godt vederlag; ogsaa denne del af jorden har sin skjønhed. Naar det altid skiftende nordlys traadte sin lette eventyragtige dans over den sydlige himmel, maaske i mer straalende pragt end noget andet sted, kan det nok hænde, at man glemte slid og møier; eller naar maanen kom op og tilbagelagde sin tause vei over den stjernesaaede himmel, spillede paa toppene af iskammene og badede hele denne døde, stivnede isverden i sit sølvbad, da sænkede der sig fred over alt, og livet blev skjønhed. Jeg er sikker paa, at nattevandringerne over Grønlands indlandsis har gjort et uudsletteligt indtryk
