Den is, som befaredes under denne ekspedition, var naar undtages
den allerførste del af den, gjennemgaaende meget jevn, ja endog
jevnere end den, Nordenskiøld færdedes over i 1883. Den havde
endvidere ikke mange sprækker og adskiller sig fra den sidstnævnte
derved, at den den største del af veien var dækket af tør sne, i
hvilken Peary, da han var længst inde, kunde støde sin stav 6 fod
ned. Dette har ogsaa i høi grad lettet reisen.
Desværre hviler Pearys længdeangivelse kun, som det synes, paa nogle høideobservationer, foretagne med en let reise-teodolit omkring middag en eneste dag, den 19de juli. De udtryk, han bruger, er ikke ganske tydelige, han omtaler blot «circummeridiane høider», («circummeridian sights»), og det samme udtryk bruger ogsaa Maigaard i sin beretning. Disse saakaldte «enkle middagshøider» er som bekjendt meget usikre til længdebestemmelse. Som kronometer benyttedes et lommeur (det medbragte kronometer var gaat i staa), som Peary forsikrer skulde være meget paalideligt; det fremgaar dog ikke, saavidt jeg har seet, af hans beretning, at der foretoges observationer for at kontrollere gangen senere ved kysten. Den opgivne afstand af 100 engelske mil (160 km.) fra isranden tør saaledes ikke ansees som fuldt nøiagtig. Noget, der muligens ogsaa kunde tale derfor, er, at de dertil nødvendige dagsmarscher, som af Maigaard opgives til delvis at have været 3 til 4 geografiske mil, synes vel store. Jeg ved af egen erfaring, at det kan holde haardt nok at tilbagelægge en saa lang strækning om dagen med en tung
slæde opad en omend svag stigning.[1]
- ↑ Hvorvidt høidebestemmelsen (7 525 engelske fod) er ganske nøiagtig, er vanskeligt at afgjøre, da den kun er gjort efter observationer, tagne med et aneroidbarometer. Uagtet vi paa vor færd havde 3 udsøgte gode aenroidbarometre; forfærdigede i London for øiemedet, saa vilde vi dog, hvis vi ikke havde havt daglig kontrol med kogebarometret, have anslaaet høiden meget for høit, (hvilket jeg ogsaa gjorde straks i mit brev fra Godthaab til Etatsraad Gamél, da kogebarometerobservationerne endnu ikke var udregnede). Merkværdig nok sank og steg alle 3 barometre fuldstændig regelmæssig og overensstemmende med hverandre og indtog, da vi atter naaede havfladen, en stand meget lig den, de havde, da vi forlod østkysten. Det vil deraf sees, at man maa være forsigtig med at tillægge observationer, foretagne udelukkende med aneroidbarometre, for stort værd. Den opgivne høide synes imidlertid, saafremt afstanden fra kysten er rigtig, ingenlunde at være for høi. Vi havde allerede i en afstand af 15 mil (110 klm.) fra øst- og 22 mil (160 klm.) fra vestkysten naaet en saadan høide, og stigningsforholdene maa efter min mening forudsættes at være henimod de samme mellem den 69de og 70de breddegrad.
