Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/425

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Af den is, som Nordenskiøld færdedes over paa denne reise, gives en udførlig beskrivelse, illustreret med tegninger, tagne under færden af Berggren. Den var som regel enten gjennemfuret af dybe og tildels brede sprækker eller opfyldt af ujevnheder, som var op til «40 fod høie med en skraaning i siderne af 25 til 300». En hindring, som ogsaa i ikke ringe grad sinkede fremkomsten, var mange rivende elve, som flød i dybe render ovenpaa isen, og som ofte ikke kunde passeres, men maatte omgaaes. De endte som regel i store huller i isen, saakaldte jøkelbrønde, hvori de styrtede sig som en brusende fos og forsvandt i det blaasorte dyb. Paa et sted fandt man ogsaa en springbrønd, eller «en intermittent, luftblandet vandstraale», som sprang iveiret. Mange mindre sjøer fandtes ogsaa paa isens overflade, disse havde intet synligt udløb, trods de utallige elve, som løb ud i dem. «Ludede man øret mod isen, hørte man fra alle kanter et eiendommeligt underjordisk brus, hidrørende fra de i isen løbende elve, et sterkt, enkelt kanonskudlignende drøn gav nu og da dannelsen af en ny bræspræk tilkjende.»

Veiret var under hele vandringen klart, varmen steg om dagen et stykke over isen «lige til +7 à 8° i skyggen og i solen lige til + 25 à 30° C. Efter solnedgang frøs derimod vandpytterne, og natten blev derfor ganske kold.» Dette er, som det synes, allerede observationer i det smaa af de merkelige temperaturforholde, som vi fandt i Grønlands indre.

Noget af det merkeligste, som er fremkommet ved denne ekspedition, og som er kommet til at vække en vis videnskabelig opsigt, er den første beskrivelse af det saakaldte isstøv eller kryokonit, det vil sige et fint, graat pulver, som fandtes spredt udover isen, saa langt