Udviklingen af vor kundskab om Grønlands indlandsis og de tidligere forsøg paa at trænge ind paa den.
Ikke saa meget ved sine sønderskaarne og naturskjønne kyster, som ved sine isfyldte fjordbunde og ved sit af sne og is dækkede indland indtager Grønland en særstilling blandt landene paa vor klodes overflade. Trænger man i den af mennesker beboede del deraf fra yderlandet indefter langs fjordene, træffer man, før eller senere, i høiden et par hundrede kilometer fra havkanten, en uendelig is- og snemark, hvorunder alt land forsvinder, og som behersker synskredsen østover lige fra nord til syd. Dette er indlandsisen, den nordlige halvkugles største isbræ. Hvor stor den er, kan vi endnu ikke sige med sikkerhed, men at den er mindst én million kvadratkilometer, det ved vi.
Enten det var eskimoer eller nordmænd, saa stansedes de ved dens ydre rand, og gjennem alle tider har der over indlandet hvilet et slør, som ingen har naaet helt at løfte, og bagenom hvilket de vildeste gjetninger har kunnet tumle sig; thi som alt, der er hyllet i mørke, saaledes har ogsaa Grønlands indland havt en særegen tiltrækningskraft paa den menneskelige tanke.
