forover, saa langt de korte eller lange ben tillader, for om muligt at naa fast grund paa den anden side, mens kameraten tager spændtag med foden og godt hold i tauget for at være færdig til at holde igjen, om sneskorpen skulde briste.
Slemme fald fik ingen af os, det saa dog et par gange stygt nok ud, vi faldt i til under armene og kjendte benene dingle i det tomme rum nedenunder. Da dette i
(Af E. Nielsen efter en skisse af forfatteren).
(Af E. Nielsen efter en skisse af forfatteren).
længden bliver mindre behageligt, var det derfor naturligt, at vi søgte ud af dette lænde og længer syd paa, hvor sneen var mindre og sprækkerne ikke saa talrige. Da vi her ikke behøvede at være saa forsigtige som tidligere, kom vi raskt frem et stykke. Efterhaanden ophørte sprækkerne næsten ganske, men til gjengjæld laa den vaade kornsne dybere end nogensinde, og det var utrolig tungt at stampe sig frem, mens vi sank i til langt over anklerne; vi angrede nu bitterlig, at vi ikke havde taget ski eller indianertruger med; vi havde vistnok vore norske truger
