Vi var nu komne ind i en egn, hvor vi omtrent overalt med
nogenlunde lethed kunde komme op paa indlandsisen. Der var mange
nunataker (ɔ: fjelde eller bart land, som rager frem over isens
overflade) indefter.
Den almindelige tro blandt grønlandsreisende
har været, at isen omkring disse altid skulde være ujevn og
sprækket; dette er dog
(Ved A. Bloch efter et fotografi)
(Ved A. Bloch efter et fotografi)
sikkert nok kun tilfælde, hvor nunataker
stikker op gjennem bræer, som er i sterk bevægelse, hvor de altsaa
danner en hindring, mod hvilken isen presses og stuves. Paa andre
steder tror jeg derimod nunatakerne snarere gjør isen jevn, idet de
ligesom holder fast paa den og hindrer dens udadskridende
bevægelse, som ellers frembringer sprækker og ujevnheder.
Der var dog ingen grund for os til at tage paa indlandsisen allerede her, da farvandet saa ud til at være godt lige til Umivik, hvorfra afstanden til Kristianshaab var betydelig mindre.
