hvor han ikke stod tilbage for nogen som høvedsmand paa baaden.
Hans kjæreste tidsfordriv var i rigtig forrykende veir at seile i nordlandsbaad. Naar baaden for 4 klør skar gjennem de skumfraadende braadsjøer, naar det var slig, som det heder i Peder Dass, at:
«Han byder: tag vare paa Skiødet:
Øes-Karret i Næven og Øyet i Vind,
Set Halsen til Riben vær knap og gesvind»,
da likte Sverdrup tilværelsen.
At en slig kar var som skabt for en ekspedition som denne, er selvsagt. Ved sit omflakkende og mangeartede liv havde han lært at greie sig i alle vanskeligheder; altid var han rolig, aldrig raadløs.
Oluf Christian Dietrichson blev født i Skogn ved Levanger 31 mai 1856. Hans far var distriktslæge Peter Wilhelm Krejdahl Dietrichson, og hans mor var Canuta Pauline Ditlevine Due. Han fik en streng opdragelse og blev tidlig holdt til mandig idræt og friluftsliv, havde nær en halv mils skolevei til Levanger, hvor han var indtil 1873. Senere gik han et par aar paa Trondhjems latinskole, hvorpaa han kom til Maribogadens skole i Kristiania i 1876. Efter et aars privatlæsning blev han derpaa 1877 kadet, idet han kom ind i den midterste (saakaldte 2den) af krigsskolens daværende 5 klasser. Officer blev han 1880 og udnævntes til sekondløitnant i den trondhjemske brigade februar 1882; 1886 blev han premierløitnant, og nu i mai 1890 er han bleven udnævnt til kaptein i samme brigade.
Vinterhalvaarene 1882 til 1884 gjennemgik han den gymnastiske centralskole (i Kristiania) til uddannelse af
