fremkommeligt farvand. Et stykke ud forsøgte vi vor lykke, men blev snart stansede; klemte ind imellem disse kolosser af en rasende strøm, laa flagene saa fast, at de var umulige at rokke. Vi maatte atter tilbage og endnu længere tilhavs. Da vi fandt et let bestigeligt isfjeld, søgte vi straks op paa det for at faa udsigt over farvandet. Disse flydende fjeldmasser tager sig imponerende ud nedenfra, naar man ror under dem, men det er dog lidet mod det indtryk af deres størrelse, man faar oppe paa dem. Det, vi her besteg, var temmelig fladt og jevnt ovenpaa og dannede en hel høislette. Dietrichson siger i sin dagbog, at man brugte omtrent en kvart time for at gaa tvers over den paa det smaleste. Der var haard sne og skraaninger, som vilde frembudt de ypperste skibakker heroppe. Paa det høieste var det sikkert mer end 70 m. over vandfladen. Erindrer man nu, at det har 6 eller 7 gange saa stor masse under vandet, saa faar vi en tykkelse af mindst 400 m. Lægges hertil en bredde af 1000 m. eller mer, saa vil man faa en nogenlunde forestilling om, hvad det er for slags flydende isklumper — og af disse er der hundreder og tusender langs kysten. Bare ud for denne ene fjord laa der uoverskuelige masser af dem. Oppe fra toppen saa vi langt udover, det var som et helt alpeland i is. Mellem hvert fjeld var der kløfter, nede i bunden af hvilke man øinede sjøen. Ret under os snoede den sig som et smalt mørkeblaat baand i en trang rende mellem to lodrette, et par hundrede fod høie vægge.
Isfjeldene optræder gjerne under to former. Det kunde se ud, som om de var dannede paa to helt forskjellige maader. Enkelte er, ligesom skridjøklerne, der skyder ud i sjøen, sterkt forrevne og gjennemfurede paa overfladen af sprækker og ujevnheder; paa deres blaalige udseende og
