Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/371

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

mødte os vanskeligheder af anden natur; hidtil havde vi kommet godt overens med Holms og Gardes kart over kysten, men her løb alt sur, der lod til at være mange holmer, øer og fjorde, som enten var antydede galt eller ogsaa manglede paa kartet; tilsidst blev det saa broget, at jeg besluttede mig til at gaa efter mit eget hoved, og det hjalp. Hvordan det forholdt sig med kartet paa denne strækning fra Savsivik til Kap Møsting, var mig forøvrigt en gaade, lige til jeg kom hjem og fik oplyst, at Holm ikke havde havt tilstrækkelig tid til at faa denne del opmaalt og havde derfor maattet benytte Graahs kart over denne egn, som man dog skulde kunne antage var godt, da Graah, som omtalt, havde sit vinterkvarter der. Kysten nordover var meget rig paa sjøfugle, der var bl. a. flere fuglefjelde, og vi skjød af blaamaager (Larus glaucus) og teist (Uria grylle), hvad der kom i vor vei; noget længere ophold for deres skyld havde vi dog ikke tid til. I et fjeld, hvor der hækkede masser af teist, krøb vi dog op for at lede efter teistunger, men vort udbytte var kun to; som regel ved teisten at lægge sine æg paa saa utilgjængelige steder, at ubevingede skabninger har vanskeligt for at naa did uden med fare for at brække halsen. Teistungerne er forøvrigt meget fede og er en ren lækkerbidsken. Som vi ud for et fuglebjerg paa nordsiden af Kap Moltke laa og skjød blaamaager og teist, fik vi pludselig høre en susen i luften og saa en edderfugleflok stryge forbi os. Der var netop tid nok til at hoppe ned i baaden, gribe bøssen og slænge et skud efter dem, hvorved to fugle faldt. Dette var første gang vi saa edderfugl paa kysten, senere i mørket om kvelden kom atter en svær flok susende nordover; jeg hørte Sverdrup i baaden bagenfor raabe: «Pas paa!», kunde ogsaa høre vingesusen af dem,